Marius Borg Høiby, dronning Marys ældste søn og dermed en af Danmarks mest omtalte unge mænd, står nu midt i en ny alvorlig sag der ryster både hoffet og offentligheden. I et eksklusivt interview med avisen giver han sit første direkte svar på de grove anklager om vold og overgreb, som en kvinde har rejst mod ham efter en nat i København. Hans ord er få, men tunge: han siger helt klart, at han ikke har nogen erindring overhovedet om det, kvinden beskriver, og at han derfor ikke kan genkende hendes version af begivenhederne.
Sagen drejer sig om en episode fra en natklub i hovedstaden, hvor kvinden hævder at have været udsat for både fysisk vold og seksuelle krænkelser fra Marius’ side. Politiet har modtaget anmeldelsen, og efterforskningen kører stadig, men Marius vælger nu at bryde tavsheden for at understrege sin side af historien. Han forklarer, at aftenen var præget af alkohol, høj musik og mange mennesker – en typisk nat ude i byen for en ung fyr i hans alder. Han husker at have været der, at have talt med flere personer, men intet af det kvinden påstår står i hans hukommelse. Han kalder det hele forvirrende og siger, at han er dybt chokeret over beskyldningerne, som kom som et lyn fra en klar himmel.
Marius understreger, at han tager alle anklager om vold og overgreb meget alvorligt, og at han fuldt ud samarbejder med politiet. Han har afgivet forklaring, udleveret sin telefon og ladet sig afhøre flere gange. Alligevel føler han sig fanget i en situation, hvor hans hukommelse – eller mangel på samme – bliver brugt imod ham. Han beskriver følelsen af magtesløshed: at vågne op til nyheder om sig selv som anklaget uden at kunne huske noget af det centrale, og samtidig vide, at offentligheden allerede har dømt ham i kommentarfelterne. Han siger, at det gør ondt på hele familien – ikke mindst hans mor dronning Mary og far Frederik, som han ved lider under al medieopmærksomheden.
Baggrunden for Marius’ liv de seneste år har været præget af tumult. Han har tidligere været involveret i andre sager, herunder en voldsdom og flere mediehistorier om fester og kontroverser. Denne nye anklage kommer oveni og gør billedet endnu mere kompliceret. Mange danskere diskuterer nu åbent, om det er alkohol, ungdommelig dumhed eller noget mere alvorligt, der ligger bag. Nogle forsvarer ham og peger på, at blackouts kan ske, især i en beruset tilstand, mens andre er skarpe i deres kritik og mener, at kongehusets børn skal leve op til højere standarder.
Marius taler også om presset ved at være royal i dagens Danmark. Han føler sig konstant overvåget, og enhver fejltrin bliver forstørret tusind gange. Han siger, at han prøver at leve et normalt liv som andre unge – gå ud, møde venner, nyde friheden – men at det aldrig bliver helt normalt, når dit ansigt er kendt overalt. Han nævner, at han har søgt hjælp professionelt for at håndtere både hukommelseshuller og den mentale belastning, og at han arbejder på at blive bedre til at tage ansvar for sine handlinger, selv når han ikke husker dem fuldt ud.
Offentligheden reagerer blandet. Nogle ser hans svar som ærligt og modigt – at indrømme ”ingen erindring” kræver mod i en sag som denne. Andre kalder det en bekvem undskyldning og kræver mere klarhed. Uanset hvad bliver sagen ved med at køre i medierne, og presset på Marius og kongehuset ser ikke ud til at aftage foreløbig. Han afslutter med at sige, at han stoler på retssystemet og håber på, at sandheden kommer frem – hvad enten den er behagelig eller ej. For en ung mand i hans position er det en kamp på flere fronter: mod anklagerne, mod medierne og ikke mindst mod sine egne huller i hukommelsen.